Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Digitale medier i Højvang børnehave

Principper for digitale medier i Højvang børnehave

Baggrund:

Det er væsentligt at sikre børnehavebørnenes kendskab til den verden der omgiver os. Den digitale verden er i dag blevet en meget stor del af vores samfund, og derfor er det helt naturligt, at de digitale medier bliver inkluderet i den pædagogiske værktøjskasse på lige fod med f.eks. læreplaner.

For at kunne sikre kendskabet til de digitale medier, er det væsentligt at pædagogerne selv er på et relativt højt brugerniveau.

Vi opfatter brugen af digitale medier som en værditilførsel for hverdagen i institutionen både for børn og personale.

Vi er i børnehaven tilmeldt projektet ”lille læser”, der starter op i efteråret 2013.

Koncept er udarbejdet af medarbejdere og forældre bestyrelsen i et samarbejde med pædagogisk udviklingsforum.

Mål:

Kort sigt: At børnene bliver fortrolige med de digitale medier.

På lang sigt: At børnene rustes til at være en del af og borger i det digitaliserede samfund.

Formål:

Skabe rammer for

  1. brug af digitale medier
  2. læring gennem digitale medier
  3. digital dannelse og derved tilegnelse af viden om og kompetencer i anvendelse af digitale medier
  4. det etiske aspekt

Hvordan:

Kendskabet til de digitale medier skal ske gennem involvering og inklusion børn og medarbejdere imellem. Børnene må gerne håndtere de digitale medier selv men i nærhed eller i et samvær med en medarbejder.

Hvad:

Vi bruger digitale medier i form af digitalt kamera, biograf, TV, børneintra, Wii og IPads.

Etik:

Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider, som samfund og i dette tilfælde som børnehave. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger og skal i denne forbindelse guide os i brugen af digitale medier.

De digitale etiske regler for Højvang børnehave omfatter ingen brug af film, billeder, Apps eller spil med følgende baggrund:

  • vold
  • aldersangivelse over 6 år
  • pornografi eller lignende

 

Derimod er skal anvendelsen af de digitale medier brugs til læring gennem:

  • Inklusion/involvering på ture
  • spil/apps med pædagogisk læringsbaggrund
  • fremvisning af relevante billeder/film
  • fysisk udfoldelse
  • E- og lyd bøger          
  • Læring ved at søge oplysning og viden

Tidsanvendelse:

Det er vigtigt at tidsanvendelsen sker således at:

  • der tages behørig respekt for børnehavens daglige rytme
  • at det hele tiden er pædagogerne der er den bestemmende faktor
  • børnene ikke individuelt bruger uforholdsmæssigt meget tid således de ekskluderes sig selv fra fællesskabet
  • Pt. er vi ved at udarbejde en strategi omkring indhold og etablering af små ”spilleklubber”, når vi f.eks. bruger Wii.

 

Konklusion:

Højvang børnehave vil gennem inklusion og læring, børn og medarbejder imellem, sikre en etisk rigtig tilgang til de digitale medier, hvor læringsprocessen er i højsæde og hvor børnene får kendskab til de digitale medier i den verden der omgiver os.

Vi vil jævnligt evaluere på anvendelse og indhold af de digitale medier i relation til de tegn vi ser hos børnene.