Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag hos os

Dit barns hverdag i børnehaven:

Kl.       6.20 :  Børnehaven åbner med ophold i fællesrummet.

Fra kl. 6.20 og frem til kl. 8.00 vil det være muligt, for dit barn, at spise morgenmad i form af cornflakes eller havregryn, hvis maven ikke har fået morgenmad hjemmefra. I er også velkommen til at tage brød eller yoghurt med, hvis I har et individuelt ønske om dette.

Kl. ca. 8.00: Aktivitet på stuerne

Alle rykker fra fællesrummet ind på stuerne, hvor resten af morgenen er præget af stor gensynsglæde mellem børnene og hvor de kan spille spil, tegne, bygge med klodser/magneter, have fri leg osv.

Kl. ca. 9.00: Frugttid

Børn og voksne samles på hver sin stue, hvor dagens to børnehjælper uddeler en tallerken med udskåret frugt eller knækbrød og lignende, der betales via en forældrestyret frugtordning. En voksen på hver stue læser en historie højt, og dit barn kan i ro og mag få fyldt maven op igen.

Kl. ca. 9.30: Aktiviteter

Dit barn vil frem til middag kunne opleve spændende aktiviteter, der enten er en del af et overordnet tema eller som en spændende pædagogisk tur ud af huset. Ved ture ud af huset, vil dit barn ofte være i mindre grupper, da der tages store individuelle hensyn, så dit barn kan udvikle sig og lære nye færdigheder på bedst mulig vis.

Kl. ca. 11.15: Madpakker

Før alle børn samles på hver sin stue, klares toiletbesøg og grundig håndvask, så virus og bakterier formindskes. Madpakkerne bliver delt ud på bordene og der synges eller leges en lille leg inden der siges værsgo og de hjemme bragte madpakker bliver spist i hyggeligt selskab.    

Kl. ca. 12.30: Aktivitet på legepladsen

Alle børn får tøj på efter årstiden og vejret, så de kan komme ud på legepladsen og få noget frisk luft og skabe legerelationer på tværs af stuerne. (Det er bl.a. også her de voksne skiftes til at holde frokostpause)

Kl. ca. 14.00: Frugttid

Til eftermiddag kalder de voksne til samling på enten legepladsen eller på de to stuer, afhængig af vejr og årstid. Alle børn får lidt godt til maven og får en hyggestund, hvor rester af madpakken også kan spises, inden der er fri leg igen.

Kl. ca. 15.30 til 16.30:

De sidste børn som er tilbage i børnehaven samles i fællesrummet, hvor de kan slappe lidt af, få læst historier, spille spil mv. indtil børnehaven lukker og vi siger tusinde tak for i dag.